Lene Christensen
Terapeutisk praksis
Jeg hedder Lene Christensen og er privatpraktiserende psykoterapeut MPF med klinik i Grindsted.
Mange mennesker kontakter en psykoterapeut, når de ikke kan komme længere ud ad den vej de går på. Forhindringen kan omhandle en akut krise eller livslange vanskeligheder med symptomer, som gør at hverdagen ikke fungerer tilfredsstillende. Der ses ofte vanskeligheder i de relationer de indgår i og ikke mindst vanskeligheder i forhold til egen trivsel.
Alle har krav på et liv i trivsel. Med samtaleterapi, kan du begynde at erobre terræn i dit liv og forme det som du ønsker.
Kontakt mig for en aftale.
Kontakt
Psykoterapi og supervision
Jeg har god erfaring i arbejdet med mennesker ramt af stress, angst, depression og mennesker med afhængighedsproblematikker. Ud over det, har jeg flere års erfaring med supervision og ledersupervision af faggrupper herunder psykoterapeuter, misbrugsbehandlere, pædagoger, lærere, socialrådgivere m.fl.
I samtalerne vil vi i fællesskab afklare, hvad der skaber netop dine vanskeligheder. Jeg vil hjælpe dig til at anerkende og forstå de følelser og behov som du af forskellige årsager, – og sikkert med god grund, forsøger at undertrykke. Det er en bevidstgørende proces, som efterhånden vil gøre dig mere fri og i stand til at træffe netop de valg, der er gode og livgivende for dig.
Liza
Jeg vil gerne give Lene mine bedste anbefalinger.
Da jeg startede i forløb hos Lene, havde jeg en del problemer som jeg grublede over.
Lene er lyttende og oprigtig. Hun har igennem samtaler og mange spørgsmål, fået mig til at tænke og fokusere anderledes i forhold til de problemstillinger jeg har haft. Hun har en evne til at få mig til at reflekterer og arbejde med mine udfordringer på en ny, bedre og mere rationel måde. Efter et forløb hos Lene kan jeg nu selv reflekterer og arbejde med mine problemstillinger.
Helle
Jeg vil gerne give Lene mine allerbedste anbefalinger. Lene er dygtig til at skabe ro og tryghed til at tage den svære snak. Det er hun via sin personlighed og faglighed.
Det er ufarligt at betro sig til Lene. Hun holder fast, når det er nødvendigt og slipper lidt, når der er behov for det. Resultatet bliver, at det som er svært og fylder for meget i livet, bliver lettere at bære. De redskaber, som jeg får fra samtaler med Lene, er vigtige for mig. Dem kan jeg bruge. Samtalerne med Lene betyder at jeg får det bedre. Tak fordi du er så dygtig, indlevende og nærværende.
Tine
Jeg har i en lang periode været maksimal presset og overbelastet. Inden jeg startede hos Lene, havde jeg været hos forskellige psykologer, som jeg aldrig følte nåede ind til mig. Jeg manglede noget at arbejde med og reflektere over til næste terapi.
At komme hos Lene har været trygt og godt. Hun har skabt et rum, der har fået mig til at åbne op for ting, som jeg har fortrængt og ikke ville arbejde med. Jeg har levet meget i mit hoved. Lene har hjulpet mig til at tage fat i centrale problemstillinger, så jeg kan leve et helt liv.
Lene er rolig, nærværende og behagelig at tale med. Måske derfor har hun fået mig til at åbne op for ting, som jeg ellers ikke ville tale om. Ting der er meget centrale i forhold til at komme videre i mit liv. Ting der skal siges farvel til og ting som skal accepteres for at kunne leve det liv, jeg gerne vil. Jeg kan kun give Lene mine bedste anbefalinger.
Kisser
Lene gør virkelig en forskel. Hun er aktiv i terapien, skarp
til at få overblikket og har hjulpet mig med at holde fokus. Lene er god til at lytte og til at give tid til refleksion. Lene tager udgangspunkt i de problematikker jeg kommer med og undervejs, er hun undersøgende på, om vi arbejder med det som er vigtigst for mig her og nu. Alt i alt har terapien betydet, at jeg har fået den nødvendige hjælp og at jeg har rykket mig meget på få sessioner.
Jeg vil med dette indlæg, give Lene mine varmeste anbefalinger.
Anja
Jeg kan med ro i sindet anbefale Lene. Efter at jeg stod i en “livskrise” og blev ramt af en kæmpe identitetskrise kontaktede jeg Lene.
Når hverdagen vender pga. sygdom og man ikke kan det man plejer eller gerne vil, så gør det ondt og det tager tid at finde sit nye jeg, ikke kun for en selv, men også for omverdenen.
Lene har hjulpet med mig at finde ro, styrke og stå med oprejst pande, når hverdagen giver modstand. Hun har en fantastisk personlighed og har skabt et hyggeligt og trygt sted at komme og lukke op for det der gør ondt, eller finde frem til, hvad der har gjort én til den man er.
Hun er skarp, ærlig og giver plads til alt hvad man kommer med. Jeg har accepteret mit nye jeg og livet er andet end en identitet skabt på et arbejdsliv.
Mette
Jeg har igennem mit terapeutiske forløb hos Lene været inde og finde min egen stemme og samtidig fundet roen til at være mig selv. Lene har været med til at trække mine følelser frem i lyset og lade dem komme til udtryk, det har skabt en personlig accept af alle mine menneskelige følelser. Disse følelser der er grundkernen i at sige til og fra, at sige ja og nej.
Jeg har haft en vild personlig udvikling, hvor jeg gentagende gange har arbejdet med min fortid og nutid, og draget paralleller til de problematikker som ligger dybt inde i mig. Alt dette har skabt nye og bedre forudsætninger for mig både i mit arbejdsliv, familieliv, mit kærlighedsliv samt min rolle som forældre.
Jeg er fascineret af Lenes håndtering og involvering i de terapeutiske samtaler vi har haft, hvor Lene har en behagelig guidens der understøtter mig, lige netop i de følelser jeg arbejder mig ind i, i de situationer som jeg ønsker at tale ud fra.
Carsten
Min problematik er, at jeg i mit arbejde har med mennesker at gøre og jeg har kone og barn. Jeg har et generelt ønske om at udvikle mig, og pga. visse omstændigheder blev jeg tilbudt at gå til psykoterapeut, som jeg takkede ja til.
Lene har hjulpet mig med at komme i kontakt med mine følelser, hvilket jeg ikke var klar over var et problem. Derudover er jeg mere opmærksom på hvornår jeg undertrykker følelser, hvilket er noget jeg stadig, efter endt forløb med Lene, arbejder på. Hun har hjulpet mig med at indse, at jeg er min fars forlængede arm: ”En mand føler ikke…” og ”En mand viser ikke følelser”. Derudover har hun også hjulpet mig med at indse, at jeg oftere er ked af noget frem for irriteret.
I alt det her har hun ikke været dømmende, men behagelig, venlig, imødekommende og forstående, trods oplevelser jeg ikke bryder mig om at dele eller snakke om.
Klinik i
Grindsted
Søndre Boulevard 43
7200 Grindsted
Busforbindelse og gode
parkeringsforhold

