Online-terapi

Min erfaring er, at den terapeutiske kontakt i online
terapi kan være præcis lige så nærværende og effektiv
som terapi i det fysiske terapirum.

Psykoterapi online

Online-terapi er en terapiform som kan være særlig praktisk, hvis du af forskellige årsager ikke har mulighed for at være fysisk til stede i en terapisession. Min erfaring er, at den terapeutiske kontakt i online terapi kan være præcis lige så nærværende og effektiv som terapi i det fysiske terapirum. Online terapi kræver blot en almindelig computer eller anden enhed med et kamera. Jeg sender dig en invitation til et møde og alt du skal gøre er at acceptere invitationen og klikke ”deltag”.

Fordelene ved online-terapi

Du kan få specialiseret hjælp, selvom du bor i en anden del af landet/eller opholder dig i udlandet

Du sparer tid og penge på transport

Du er uafhængig af eventuelle fysiske udfordringer

Lider du af angst/social angst/andet og har svært ved at færdes uden for eget hjem, kan denne terapiform være en god hjælp til dig, da du kan sidde i hjemlige trygge rammer og arbejde med dine problemstillinger

Hvad er praktisk at tænke på inden en session

Du skal helst have styr på dit udstyr og fx være sikker på at der er strøm på enheden eller adgang til strøm i umiddelbar nærhed

Sørg gerne for at der er vand/te/kaffe indenfor rækkevidde

Sørg gerne for at der er papirservietter indenfor rækkevidde

Sørg gerne for at du sidder behageligt og uforstyrret i den tid sessionen varer

Du er nu klar til online-terapi og kan aftale tidspunktet ved at kontakte mig her

Kontakt